Content Marketing

Undervisere

Som fagansvarlig for Content Marketing på Den Danske Reklameskole er en af mine fornemmeste opgaver at sætte et stærkt hold af gæsteundervisere. Dels fordi det altid er sundt at se hvad naboen laver. Og dels fordi det er sjovest at lære af eksperter der virkelig formår at nørde igennem inden for lige netop deres felt.

Herunder kan du se, hvem du får glæde af som deltager og hvad du kan se frem til at blive undervist i. 

Mange hilsener,
Kasper
Din kommende fagansvarlige

Hold 05

Kasper Sierslev

Chief Creative Officer i ZITE og forfatter, oplægsholder og fagansvarlig på Contentlinjen.

Kreativitet er hjertet af content marketing. Vi arbejder med forskellige idégenereringsmetoder, og hvordan vi skaber et miljø, der fremmer kreativ tænkning. Målet er at finde nye vinkler og originale indholdsideer, der skiller sig ud.

Oscar Lashley

Hvordan gør du dit brand uimodståeligt gennem storytelling? Vi dykker ned i, hvordan du kan skabe en stærk fortælling omkring dit brand, der engagerer og efterlader et varigt indtryk. Du får et praktisk værktøj til at folde dine Brand Pillars ud i din contentproduktion, så du sikrer en rød tråd i din kommunikation.

Oscar Lashley er en erfaren stemme inden for brand management med en stærk international profil. Han har stået bag brandstrategier for ikoniske mærker som Bang & Olufsen og Georg Jensen, og rådgiver i dag globalt om experience strategy hos Wunderman Thompson MAP – bl.a. for brands som Calvin Klein og De Olympiske Lege.

Kasper Sierslev

Aftenens tema er Vibe Coding. Vi arbejder med, hvordan man går fra en løs idé til noget, der kan bruges i virkeligheden. Ikke en casefilm om, hvad man kunne have lavet – men en app eller et website, der faktisk fungerer. Vi ser på, hvordan man identificerer den mindste meningsfulde funktion, skærer alt overflødigt væk og bygger noget, der løser en konkret opgave. Fokus er på handling frem for perfektion. Målet i aften er at forstå, hvordan man kan udvikle og teste digitale idéer på få timer – og opleve, at det i dag er muligt at bygge noget brugbart på en enkelt aften.

Susanne Lund

Alt stærkt content starter med en skarp brief. Vi ser på, hvordan du stiller de rigtige spørgsmål, skærer ind til kernen og sikrer, at dit team og dine samarbejdspartnere forstår opgaven. En god brief er ikke kun en vejledning – det er et kreativt kompas.

Susannes karriere startede oprindeligt på annoncørsiden hos Danske Bank. Efter 12 år hos virksomheden rykkede hun ind i bureauverdenen, hvor hun siden har gjort karriere hos en lang række bureauer, herunder Ogilvy, AdPeople, Bates Y&R, Republica, EGGS og Crispin Porter Bogusky. I 2020 overgik Susanne til CSO ved Hjaltelin Stahl, før hun stiftede CPH Strategy i 2021, hvor hun i dag sidder som CEO.

Nynne Sille Hansen

Uden en solid plan kan contentudrulning let blive kaotisk. Vi arbejder med strategisk planlægning, distribution og hvordan man sikrer, at indholdet performer optimalt på tværs af platforme. Hvordan får man idéer til at rejse og sprede sig?

Nynne Sille Hansen er Communications Planner hos &Co. / NoA og har arbejdet på den prisvindende “Hjelm har alle dage været en god idé”-kampagne samt “Help a Dane”. Hendes arbejde handler især om, hvordan man får idéer til at rejse og sprede sig på tværs af platforme og målgrupper.

Peter Stenbæk

Hvordan ser filmproduktion ud, når kameraet er erstattet af en prompt? Denne aften får vi besøg af Peter Stenbæk, AI Film Maker, Creative Director og måske mest kendt i den brede offentlighed for sine musikvideoer for AQUA tilbage i 90’erne. Peter arbejder i frontlinjen mellem klassisk filmhåndværk og generativ teknologi og har gjort AI til et reelt kreativt værktøj – ikke bare en gimmick.

 
Tomas Villum Jensen

Hvordan bruger vi filmiske virkemidler til at gøre content mere levende og engagerende? Vi ser på, hvordan du kan arbejde med kameraføring, klipning, farver og lyd til at understøtte din storytelling.

Tomas Villum Jensen er både skuespiller og instruktør og fik sit gennembrud med hovedrollen i Drengene fra Sankt Petri og Det forsømte forår. Han har medvirket i over 25 danske film og debuterede som instruktør med den Oscar-nominerede kortfilm Ernst & Lyset.

 
Morten Grubak

I et ocean af produkter, services og brands har differentiering aldrig været vigtigere. Det er netop det, der kan løfte relationen fra kunder til fans

VP, Global Creative Director, HUGO BOSS. Morten Grubak er en af de mest kreative profiler på den danske bureauscene. Han er mest kendt for ‘Backup Ukraine’, der vandt Grand Prix i Digital Craft ved Cannes Lions.

Niels Henrik Bach

Hvordan opbygger man en stærk historie? Vi gennemgår de klassiske fortællemodeller og ser på, hvordan man kan bruge dem til at gøre sit indhold mere fængende.

Niels Henrik Bach er i dag Creative Director (IC) for Apple, men han har også arbejdet med virksomheder og brands som Maersk, B&O og Velux. Han er en erfaren storyteller med dyb forståelse for, hvordan narrativer kan forme og styrke brandkommunikation.

Kasper Birch

Hvordan skaber man karakterer og indhold, der fanger opmærksomheden? Vi ser på, hvordan humor og aktualitet kan bruges som effektive redskaber i content marketing.

Kasper Birch er uddannet fra Den Danske Filmskole og arbejder i tv-branchen som klipper og instruktør. Han har været Instruktør på Tæt På Sandheden med Jonathan Spang, er opfinderen af FC ZULU og “Kan det Paneres”, og har skrevet og instrueret komedieserien “Sjit Happens”.

Jais Holm Skylvad

Hvordan producerer vi kvalitetsindhold i stor skala uden at gå på kompromis med kreativiteten? Vi ser på brugen af data til at målrette og optimere indhold.

Jais Holm Skylvad er Head of Global Creative Studio, The Barn – Arla Foods’ interne bureau. Han har ansvaret for at skabe effektfuld videokommunikation på tværs af platforme med målbare resultater – globalt.

Tobias Ambs-Thomsen

Tobias Ambs-Thomsen bevæger sig ubesværet mellem kreativitet og teknologi. Han er freelance creative, TEDx-speaker og underviser i AI & marketing – med en baggrund fra nogle af branchens tungeste bureauer. Hos Saatchi & Saatchi gik han fra junior til executive creative director på Toyota og arbejdede undervejs med brands som Coca-Cola, Sony Ericsson, Pandora og Stimorol. Senere har han hos Kunde & Co og Subsero udviklet avancerede kampagner og digitale løsninger for blandt andre Volkswagen, TDC, Netto og Visit Norway. Tobias kombinerer idéhøjde med praktisk erfaring – og insisterer på, at ny teknologi først bliver interessant, når den kan bruges.

Tina Fristrup

Hvordan sikrer vi, at vores indhold er relevant og knyttet til aktuelle begivenheder? Vi ser på eksempler på kampagner, der har udnyttet nyhedsstrømmen effektivt.

Tina Fristrup er Sales Activation Director hos Norwegian og har stået bag en række kampagner, der kobler aktuelle nyheder med kreativ markedsføring – heriblandt den ikoniske “Brad is single”-kampagne.

 
Maria Bjerrehuus

Hvordan navigerer vi i ophavsret, privatliv og greenwashing? Vi ser på, hvordan vi kan skabe ansvarligt og lovligt indhold.

Maria Bjerrehuus er juridisk seniorrådgiver i KreaKom, hvor hun rådgiver kreative virksomheder om emner som ophavsret, kontrakter, AI og regulering. Hun er også dommer ved Sø- og Handelsretten.

Christian Agger

Hvordan bruger vi data til at optimere vores content? Vi ser på analyse, test og justering af indhold baseret på brugeradfærd.

Christian Agger har over 20 års erfaring i digitale, IT-, data- og marketingroller. I dag er han Managing Partner hos DigitalThinking, hvor han rådgiver virksomheder om digital strategi og transformation.

Christiane Vejlø

Hvordan spiller AI og menneskelig kreativitet sammen? Vi diskuterer fremtidens digitale landskab og hvordan vi kan bruge teknologi uden at miste den menneskelige dimension i storytelling.

Christiane Vejlø er fremtidsanalytiker og en af Danmarks førende eksperter i samspillet mellem mennesker og teknologi. Hun er direktør for Elektronista Media og forfatter til bogen Argumenter for mennesker fra 2023.

Jacob Hvam

Jacob arbejder i krydsfeltet mellem strategi, AI og menneskelig adfærd. Som Managing Director, CAIO og founder af Oday rådgiver han organisationer om, hvordan kunstig intelligens påvirker retning, beslutninger og kundeoplevelser. Han er en efterspurgt oplægsholder om AI og behaviour og har gjort det til sit speciale at oversætte kompleks teknologi til konkrete valg i hverdagen. Hvor Tobias bygger og tester i det kreative maskinrum, sætter Jacob retningen og perspektivet.

Per Holm Henriksen

Per Holm Henriksen er rektor for Den Danske Reklameskole og grundlægger af Reklamelinjen. Han har stået bag flere initiativer som Idé og Koncept, Tekstlinjen og Contentlinjen.

Kenneth Kaadtmann

Content Creator Kenneth Kaadtmann kommer forbi og snakker om humor i reklame og content. Hvad er sjovt? Hvorfor er det sjovt? Og hvorfor er det så svært at være sjov? Er spørgsmål du kun muligvis får svaret på, for som E.B. White sagde: At forklare en joke er som at dissekere en frø. Du lærer en masser af det, men frøen ender med at dø i processen. På trods af det, lover vi at det bliver en underholdende aften.

Maria Bjerrehuus

For mange virksomheder er det vigtigt at bidrage til den grønne omstilling. Reglerne for grøn markedsføring er dog meget strenge og særligt kravet til dokumentation er begrænsende. Denne aften stiller vi skarpt på de juridiske rammer og de mulige benspænd, når man kommunikerer om klima- og miljøindsatser, bæredygtighedsinitiativer, klimakompensation osv.

Maria Bjerrehuus er juridisk seniorrådgiver i KreaKom, hvor hun rådgiver kreative virksomheder om emner som ophavsret, kontrakter, AI og regulering. Hun er også dommer ved Sø- og Handelsretten.

 

Du kan læse mere om de enkelte aftener på vores Instagram →