Content
Marketing

Læs mere ↓

Content Marketing er for dig der arbejder med kreativ kommunikation på tværs af platforme og vil være endnu bedre til dit håndværk.

25 aftener om indhold, storytelling, AI og kreativitet på Den Danske Reklameskole

 
Content Marketing-linjen er for dig, der arbejder med kreativ kommunikation og vil blive skarpere til at fortælle historier, der virker på tværs af platforme.
 
Du lærer at bruge AI i mange forskellige facetter af det kreative arbejde: til tekster, billeder, film, idéudvikling og skalering af content — men også til at programmere små løsninger og arbejde med det, nogen kalder vibecoding, så du kan løse konkrete problemer for dig selv, dit brand eller dine kunder.
 
På uddannelsen arbejder vi også med metode. Altså hvordan du får idéer, udvikler platforme og bruger AI uden at starte helt forfra hver gang. Målet er ikke bare at lave mere content, men at lave bedre content med en stærkere idé, en tydeligere retning og et mere sikkert håndværk.
 
Undervisningen er learning by doing med konkrete opgaver, værktøjer og feedback fra folk, der selv arbejder i branchen. Her får du hverken lektier eller lærebøger, men hands-on erfaring med storytelling, content, kreativitet og AI i praksis.
 
Undervisningen foregår om aftenen, så du kan passe dit arbejde om dagen. Har du ikke mulighed for at deltage fysisk i København, kan du følge med online.
 
Forløbet består af 20 moduler samt intromiddag, weekend-opgave, afslutningsmiddag og diplomoverrækkelse — i alt 25 aftener. En typisk undervisningsaften begynder med et oplæg eller en præsentation fra en gæstelærer, efterfulgt af en opgave eller case, som I arbejder med i løbet af aftenen. Der rundes af med gennemgang, sparring og feedback på de løste opgaver.
 

Du kan læse mere om vores undervisere eller gå direkte til de praktiske detaljer, såsom pris, datoer og tilmelding.

Et par gange om året holder vi gratis masterclass. Her er du selvfølgelig meget velkommen

Fagansvarlig

Kasper Sierslev

Fagansvarlig, Content Marketing
+45 3124 1899
kasper@dendanskereklameskole.dk

Følg Content Marketing