Læs mere ↓
Tekstlinjen er for dig, der arbejder med kommunikation og ønsker at mestre teksthåndværket, så dine ord ikke blot informerer, men også inspirerer, differentierer og sætter dagsordenen.
I en tid, hvor tekst er blevet en kedelig hyldevare, og AI leverer indhold i overflod, er strategisk kommunikation vigtigere end nogensinde. Men hvordan får du overblikket over et helt brand? Og hvordan forløses strategi med ord?
Hos os er det “learning by doing”. Her får du hverken lektier eller lærebøger. Til gengæld står branchens absolutte sværvægtere klar til at give dig konkrete råd og den fingerspidsfornemmelse for nuancer, relevans og retning, der gør din kommunikation til en konkurrencefordel. Du lærer at hæve dig over generisk AI-tekst og forfine den strategiske forståelse, der forvandler ord til brandnavne, payoffs og tonaliteter, der sætter en klar brandstrategisk retning. Som vi siger: “Ord er magt. Jo bedre du skriver, jo mere bliver du hørt.”
Undervisningen foregår om aftenen, så du kan passe dit arbejde om dagen. Du kan deltage på Tekstlinjen i København, og har du ikke mulighed for at møde op i vores undervisningslokaler, kan du deltage online.
På Tekstlinjen er de to fagansvarlige Katrine Jo Madsen og Stefan Sahl. De brænder begge for at give deres viden videre og er i stand til at tiltrække fremragende gæsteundervisere. De vil ruste dig til at forstå, at AI kan det hele – undtagen det vigtigste: den menneskelige indsigt, der forstår et brand og forløser en strategi. For når ord er gratis, bliver din hjerne guld værd. Og når alle har en mikrofon, går rampelyset til dem, der har noget at sige – på en måde, som kun de kan sige det.
Vil du vide mere, er du velkommen til at besøge os på vores infomøde. Du kan også læse mere om vores undervisere eller gå direkte til de praktiske detaljer, såsom pris, datoer og tilmelding.
Et par gange om året holder vi gratis masterclass. Her er du selvfølgelig velkommen.
Fagansvarlig, Tekstlinjen i København
+45 2612 2628
katrine@dendanskereklameskole.dk
Fagansvarlig, Tekstlinjen i København
+45 2216 1032
stefan@dendanskereklameskole.dk